Indtil nu har der mest været fokus på sommerbryllupper her på bloggen – det er vist tid til at tænke på jer læsere, som er i gang med at planlægge bryllup i de kolde måneder.

De næste billeder er fra et bryllup i Manhattan fra sidste vinter, hvor man valgte at holde bryllup i en typisk NYC loft med alt hvidt i hvidt, kun brudt af udsigten over byen, stearinlys og smukke lysekroner. Billederne er taget af Heather Waraksa, endnu en fantastisk bryllupsfotograf.

Vinterbryllup i New York Mums – chokolademuffins, kokosmakroner og lækre, hjemmesyede poser fyldt med marshmallows og varm kakaopulver, som blev lagt på gæsternes hotelværelser.

De gamle bryllupsbilleder er udskrifter af tidligere bryllupper af venner og familier. Jeg bliver gladere og gladere for denne idé, da den inddrager familie og venner i festen og giver iøvrigt et fint udgangspunkt at lade samtalen gå ud fra.

Blomster og udsigt
Brylluppet er iøvrigt holdt meget enkelt – frem for at modarbejde den rå stil, har man valgt at komplementere den. Alle stearinlys er hvide, og enten lange og enkle eller som flydelys i høje klare, cylindriske vaser. Blomsterne er holdt i neutrale og hvide farver. Bordnumre står flot og grafisk i stil med lokalets enkle og kvadratiske udformning.
bordpynt
Og så til sidst et par detaljer fra bryllupskjolen. Til vinterbryllupper hører der klare og glimtende smykker, og i dette tilfælde glimter de om kap med lysekronerne og lysene uden for vinduerne.
kjole+blomst